Vikingetidens mennesker var primært bønder, som boede på gårder i mindre landsbyer, mens kun få boede i byerne. Selvom ordet “Viking” i dag bruges af mange til at tale om alle de nordiske mennesker i perioden, var det dengang brugt i forhold til de pirater, fra Skandinavien som drog på togter for at plyndre og kidnappe trælle, og derfor blev de fleste folk i sydskaninavien ikke set som vikinger.
Datidens mennesker levede i langhuse lavede af træ, som ofte blev reperaret på. Da der ofte var flere gårder og familier, som lå tæt sammen, var de forskellige gårde indhegnet, men delte ofte en fælles vej udenfor indhegningen.
Ifølge historiske kilder, skulle vikingetidens mennesker var forholdsvis renlige for perioden, og at de gik i bad en gang om ugen. Mange fund af kamme tyder også på at både mænd og kvinder ofte redte deres hår og gik op i deres udseende.
©Nationalmuseet DK Kongsgården ved Tissø
Kvinderne nød en forholdsvis bedre social status i forhold til andre områder i perioden, selvom der ikke var lighed mellem kønene. De kunne for eksempel godt blive skildt, og hvis en ugift kvinde fik et barn med en gift mand, var barnet set som ligestillet med de bærn manden ville have med sin kone.
En kvinde kunne også arve rollen som slægtens overhoved, hvis hun var ugift og ikke havde nogle sønner, indtil hun blev gift, hvorefter manden overtog rollen.
Kvinden havde en central rolle i livet på gården, i det at hun overtog ansvaret for at drive gården, hvis hendes mand tog på rejser eller togter. En stor del af hendes tid er sandsynligvis blevet brugt på bearbejdelse af tekstiler.
Syd-Skandinavisk Vikingetid 